Om under to måneder træder den nye værnepligt i kraft. Den forlængede og mere omfattende værnepligt kan skræmme nogle unge fra at melde sig frivilligt.  

Fra venstre ses Olivia Wullum Orsulak (18 år), Carla Risom Vesterbæk Knudsen (18 år), Naja Lennert Puggaard (18 år) og Julie Pasgaard Fihl (18 år), der alle er elever på Holstebro Gymnasium og HF. Foto: Johanna Siiger.

Johanna Siiger

HOLSTEBRO 6. maj: Den 4. maj åbnede forsvaret for muligheden for at skrive sig op til den nye værnepligt, der træder i kraft den 1. juli. Det betyder blandt andet, at værnepligten går fra fire til elleve måneder, og at kvinder skal i trøjen på samme vilkår som mændene.

På Holstebro Gymnasium er de fire kvindelige studerende, Olivia Wullum Orsulak, Carla Risom Vesterbæk Knudsen, Naja Lennert Puggaard og Julie Pasgaard Fihl ikke videre begejstrede for den forlængede værnepligt: 

“Jeg havde overvejet at melde mig frivilligt før, men nu er det uoverskueligt, når det er så lang tid,” fortæller Olivia Wullym Orsulak. 

Markant flere unge skal aftjene værnepligt fremover, når tallet skal gå fra omkring 4.600 i 2024 til op til 7.500 årligt. Efter den 1. juli er der altså en hel del unge, der skal ind og aftjene en længere og mere omfattende værnepligt, og det fylder blandt de unge:  

“Det er ikke noget vi snakker så meget om, men jeg tror, at mange tænker over, at værnepligten kan komme til at fylde en del. Hvis man bare vil have et eller to sabbatår, så er elleve måneder i militæret meget,” siger Julie Pasgaard Fihl.  

Mere tvang og mindre frivillighed 

I 2024 havde alle rekrutterne meldt sig frivilligt til at aftjene værnepligten, hvor over 1.000 kvinder og omkring 3.600 mænd aftjente deres værnepligt. Julie Ulla Nielsen på 21 år er en af de kvinder, der under den gamle ordning har meldt sig frivilligt til værnepligten. Hun startede sin værnepligt i februar og aftjener i øjeblikket på Holstebro Kaserne. Hun ville ikke have meldt sig, hvis det havde taget mere end fire måneder: 

“Jeg meldte mig fordi, at det var fire måneder. Jeg har altid haft planer om, at skulle videre igen bagefter. Jeg ville ikke have gjort det, hvis det var elleve måneder i stedet for,” siger Julie Ulla Nielsen og fortsætter:  

“Jeg tror, at nogle kommer til at vælge værnepligten fra pga. den nye ordning. Det vil føre til mere tvang og mindre frivillighed. Det kan ødelægge oplevelsen for dem, der gerne vil være her, hvis en del af de værnepligtige ikke ønsker det. Det kan påvirke fællesskabet negativt.”  

Anna Lauenborg på 25 år, som har aftjent sin værnepligt i Vordingborg i 2019, er enig med Julie Ulla Nielsen: 

“Det havde ændret noget for mig, hvis det var elleve måneder og ikke kun fire. Jeg endte med at fortsætte i forsvaret, men dengang jeg søgte, havde jeg udelukkende planer om at være der i de fire måneder, som værnepligten tager,” siger Anna Lauenborg. 

Kvinder i værnepligten 
Den nye værnepligt betyder også, at kvinder den 1. juli vil blive indkaldt til Forsvarets Dag, på samme måde som mænd. Forsvaret har før fået kritik for en hård omgangstone og problemer med sexisme. Det er dog ikke noget, der bekymrer de unge kvinder fra Holstebro: 

“Jeg føler, at kvinder i forsvaret er meget på lige fod med mændene, så jeg forventer ikke, at der ville blive gjort forskel,” siger Carla Risom Vesterbæk Knudsen.  

Peter Viggo Jakobsen, der er ekspert i dansk og nordisk forsvars- og sikkerhedspolitik, fortæller, at der løbende arbejdes med at forbedre arbejdsmiljøet og kulturen i forsvaret igennem kurser og arbejde med at skabe en bedre omgangstone. Han mener dog ikke at kulturen kan ændres fra den ene dag til den anden, men at ændringen derimod kommer med de nye kvindelige værnepligtige: 

“Kulturen skal ændres løbende, når flere piger kommer ind i forsvaret. Der kommer til at opstå sager, men de skal fanges i opløbet, så det ikke udvikler sig til noget mere alvorligt. Flere kvinder i forsvaret vil være med til at løse problemerne, som vi ser i dag,” siger Peter Viggo Larsen.