Fællessang er blot begyndelsen: “Laboratorium” vil modernisere kulturen i Holstebro
Alt fra erhvervsfremstød for unge erhvervskræfter til Melodi Grand Prix-fællessang for de ældre skal ske på det gamle sygehus, som nu istandsættes og bliver til en helt ny bydel.

HOLSTEBRO: 6. maj: “Hvis ikke I kan finde tonen, så synger I bare på én”, griner Kirsten Saurus Mehlsen.
Selvom de høje toner fra Melodi Grand Prix-sangene kan være svære at nå for de omkring 30 fremmødte, er der ingen tvivl om, at alle kan synge med på teksterne.
De fleste deltagere til fællessang på Sygehusgrunden er nemlig fra den generation, hvor man sagtens kan synge med, når Dario synger om sin kærlighed til Angelique.
Pianist Kirsten Saurs Mehlsen har sammen med sanger Linda Kaul Steffensen skabt fællessangsinitiativet Sang Vitaminer tilbage i november 2024, hvor de siden har holdt fællessangsarrangementer i Holstebro.
“Man bliver bare glad af at synge”, fortæller Linda Kaul Steffensen.
Det er også derfor, at de hedder det muntre navn Sang Vitaminer, fortæller Linda Kaul Steffensen: “Man får et skud af dopamin, endorfiner og oxytosin, som udløses i hjernen, når vi synger sammen. Simpelthen et boost af gode stoffer, som vi bliver glade i låget af!”
Til dagligt er hun souschef på Holstebro Musikskole og formand for Sangkraft for Holstebro, men lufter stemmen “ad-hoc”, når der er Sang Vitaminer.
Spirer i gammelt sygehus
Mange af de ældre fremmødte kender i forvejen lokalerne i Sygehusgrunden, hvor Sang Vitaminer denne tirsdag afholdes. Det er nemlig, som navnet antyder, et gammelt sygehus, der er omdannet til kulturinstitution.
En af de fremmødte har endda gjort rent på sygehuset, da hun var yngre, men er nu tilbage for at synge med på sangene.
Sang Vitaminerne er en del af “det tidlige byliv” i Sygehusgrunden, som Kristine Holzendorff, projektleder for tidligt byliv og kommunikation for Sygehusgrunden, kalder det.
Mange flere arrangementer skal ligesom dette fællessangsarrangement spire ud fra kultur-“laboratoriet”, og i fremtiden håber Kristine Holzendorff på, at der både vil være erhverslokaler og folkekøkken for unge og familier, samtidig med at der er plads til fællessang for seniorerne.
Også selvstændigt erhvervsdrivende Anette Bjerre er med til fællessang og synes godt om Sygehusgrunden og arrangementerne, der afholdes – både for kulturen og for erhvervslivet.
Selv er hun taget med til dagens Sang Vitaminer efter at have været til fællessang på befrielsesdagen med bl.a. Linda Kaul Steffensen.
Anette Bjerre tror, at kulturtiltag som dette, der minder om, hvad man kender fra de store byer, vil være med til at skabe et endnu mere attraktivt kulturliv i Holstebro:
“Jeg tror, at grunden til unge søger mod byerne er på grund af det der liv og leben,” siger Anette Bjerre, “vi har meget at byde på.”
Hun fremhæver både Sygehusgrunden og også kulturinstitution Slagteriet, som noget attraktivt med netop liv og leben.
95% genbrug
Selvom Sygehusgrunden ser fremad, vil de også værne om det gamle.
Sygehusgrunden vil gerne genanvende mindst 95% af alle materialerne og lader de gamle bygninger stå i stedet for at rive ned og bygge nyt.
Sangarrangementet foregår også i en gammel foredragssal i hospitalet, som nu kan bruges til alle slags arrangementer.
Det er både for miljøet og for kulturens skyld, fortæller Kristine Holzendorff.
“Vi har meget respekt overfor tidens tand og historien, og den ånd, der er her”, siger Kristine Holzendorff.
Bydelen, som Krisitine Holzendorff kalder Sygehusgrunden, skal ligesom Ceres-byen i Aarhus transformeres til at være “fortiden i nutiden rammer”.
Pulsen
Udover at de materielle rammer, fokuserer Kristine Holzendorff på, hvad hun kalder bydelens puls, nemlig menneskene.
“Bygningerne, de er sekundære”, siger Kristine Holzendorff.
Og pulsen hos menneskerne kan man i den grad mærke til fællessang.

For da vi når til “Kloden drejer” fra 1983 forsvinder Linda Kaul Steffensen, for at komme tilbage to minutter efter iført hendes palliet-glimtende Grand Prix-kjole.
“En times sang er som en times fysisk træning,” fortæller Linda Kaul Steffensen.
Og ikke længe efter er det halvanden time lange fællessang er ovre, fortsætter det faste fællessangspublikum ned i café området på Sygehusgrunden.
Også café området er i stil af det gamle hospital, hvilket Anette Bjerre også finder charmerende og attraktivt ligesom kulturlivet i de større byer:
“Det behøver ikke at være så poleret.”