Holstebro Kommune skifter bane og styrker fællesskab
Ny kunstgræsbane, som skal udjævne uligheder blandt fodboldklubber og styrke fællesskaber, vil efter planen stå klar i uge 38

ULFBORG: 6. maj: D 22. april blev anlægningen af en ny kunstgræsbane i Ulfborg vedtaget i byrådet, den forventes klar i uge 38.
Ifølge formanden for Kultur og Fritidsudvalget Lene Dybdal er den nye kunstgræsbane vigtig for ligestilling af børn og unges idræt. Når klubberne mødes internt til kampe, har de hold med kunstgræsbaner en fordel i, at deres hjemmebane netop er af kunstgræs.
“De andre hold har mulighed for at træne året rundt,” forklarer Lene Dybdal
Det er ikke en mulighed for den lokale fodboldklub i Ulfborg, som lige nu ikke kan træne på den gamle græsbane om vinteren.
Desuden ses det, at klubber, der har kunstgræsbaner, har flere spillere tilknyttet til klubberne, siger Lene Dybdal.
Attraktivt for tilflyttere
“Det første som nytilflyttede familie kigger efter, er en god skole, derefter er det fritidsaktiviteter.”
Lene Dybdal mener, at forbedringen af idrætsforeninger, deriblandt anlægningen af kunstgræsbaner, kan have direkte indflydelse på byens attraktivitet for tilflyttere, da kunstgræs blandt andet betyder, at klubbens børn og unge kan spille udenfor året rundt.
For mange børn og unge kan foreningslivet nemlig være en indgang til fællesskaber med andre jævnaldrende.
Disse fællesskaber er med til at styrke vores mentale helbred, det siger DGIs rapport Trivsel i Fællesskaber.
Det er Lene Dybdal enig i og uddyber, at klubberne er med til at styrke de lokale fællesskaber.
Flere til klubberne
Ifølge tal fra DBU Jylland er antallet af medlemmer i jyske fodboldklubber steget med 6000 siden sidste år.
Særligt muligheden for udendørs fodbold hele året rundt er stigende i popularitet, og det ses hos DBU Jylland, at klubber med mulighed for dette, tiltrækker opmærksomhed blandt spillerne.
Den nye kunstgræsbane kan altså også hjælpe klubben med at tiltrække flere medlemmer og udvide fællesskabet.
Centerleder for Vestjydsk Fritidscenter Carsten Kirkegaard bakker op om den nye bane.
“Vi glæder os meget til klubbens nye tilføjelse.”
Lene Dybdal bekræfter dog, at det har været en langsommelig proces, med slinger i valsen.
“Når en anlægning som denne er finansieret udelukkende af kommunen, så tager det tid.”
Nu er forslaget gået igennem, og efter flere økonomiske udfordringer forventes banen at stå klar til brug inden længe.